Avancerede emner

At masseomdøbe filer

At masseomdøbe filer, betyder at omdøbe flere filer på samme tid ved at bruge et eller andet kriterie, der gælder for mindst af en af filerne. Thunar indeholder en masseomdøber, som kan køres separat ved at bruge Thunar -B eller indefra Thunar ved at vælge to eller flere filer i hovedområdet og trykke på F2 eller ved at vælge Redigér

Masseomdøb filer

Masseomdøberne kan bruges til ændre navnet på filerne, endelsen på filerne, eller både på navnet og filendelsen på filerne.

  • Fjern tegn.

  • Numerere filer.

  • Indsæt dato eller tidspunkt.

  • Indsæt eller overskriv tegn.

  • Søg og erstat tegn.

  • Konvertér til store bogstaver, små bogstaver eller camelcase.

Yderligere masseomdøbere kan være installeret som udvidelsesmoduler til Thunar. Se hjemmesiden forThunar udvidelsesmoduler for at se mulige udvidelser. The Thunar Projektets Wiki indeholder flere detaljer om denne funktion. Du er velkommen til at tilføje yderligere information til wikien.

UNIX filsystemet

Selvom Thunar filhåndtering gør det godt ved at skjule detaljerne om det underliggende filsystem, så brugeren ikke skal bekymre sig om dem, er det nogen gange en god idé at forstå de grundlæggende begreber for at se hele billedet. Dette kapitel vil forsøge at give dig en kort introduktion til begreberne på UNIX filsystemet , som idag bliver brugt i alle udgaver af UNIX, inklusiv Linux.

Mapper og stier

I et UNIX filsystem er alle mappe arrangeret i en simpel inverteret faldende træstruktur, der udvider sig fra en hovedmappe, som hedder rod-kataloget (udtrykket katalog er ofte brugt istedet for mappe) og vist som Filsystem i Thunar. Dette betyder at du kan komme fra en mappe til en anden, ved at gå op i træet indtil du når et fælles punkt, og så ned i træet igen igennem de rette undermapper indtil du når din destination.

Placeringen af enhver fil eller mappe i træet kan beskrives af dens sti. Stien er de mapper, du oppefra, skal gå igennem for at nå til målets mappe eller fil. F.eks. er /home/luke undermappen af luke af undermappen home af hovedmappen, og /home/luke/myfile.txt er filnavnet i myfile.txt i den undermappe. Det første / i disse stier repræsenterer hovedmappen.

Hver bruger har sin egen mappe til at opbevare personlige filer og indstillinger. Mappen hedder hjemmekataloget og er vist i Thunar som et særligt ikon med brugerens logindnavn. Mappen er ligesom Dokumenter fra Windows. De forskellige brugereres Hjemmekataloger i systemet er som regel lokaliseret under /home-mappen. F.eks. ville /home/luke være hjemmekataloget for brugeren af brugeren med logindnavnet luke, mens /home/jane ville være hjemmekataloget for brugeren med logindnavnet jane.

Filtyper

Du har måske allerde hørt at alting er en fil i UNIX. Dette er sandt for de fleste elementer i UNIX systemer idag. Faktisk er selv enheder repræsenteret som særlige filer. Selvom det måske ikke giver mening til at begynde med, er det en af fordelene i UNIX og dets efterfølgere og har hjulpet med at opretholde en enkel kerne gennem årene, mens andre styresystemer er nødt til at indføre nye begreber for hver ny teknologi.

Dette er de fire vigtigste filtyper i UNIX-filsystemet.

Almindelige filer

En almindelig fil kan indeholde tekst, et program eller anden data. Dette inkluderer billedfiler, lydfiler, kontordokumenter og videofiler. Begrebet fil er ofte brugt som henvisning til en almindelig fil.

Mappefiler

Mapper er også filer i UNIX filsystemet. For at være nøjagtig er mapper en særlig fil, der indeholder en kortlægning af filnavne til filreferencer for hver enkelt fil der er inden i denne mappe.

Symbolske henvisningsfiler

En symbolsk henvisning (ofte kaldt en symlink er en særlig fil der indeholder en sti til en anden fil i filsystemet. Symbolske henvisningsfiler indeholder derfor ikke nogen brugbar information i sig selv, men henviser bare til andre filer.

Enhedsfiler

Som nævnt tidligere tilgås enheder (de fleste) også gennem filsystemet. Disse særlige enhedsfiler er som regel lokaliseret i /dev mappen. F.eks. repræsenterer den specielle fil /dev/hda den første IDE-disk på Linux.